fredag den 11. marts 2011

ugen der gik og weekenden i filtens tegn

Havde en hel fantastisk kæreste tur med min mand sidste weekend. Det lader batterierne godt op med sådan et par dage, 

min dejlige mand på diget ved Sylt i det utrolige smukke vejr det var om lørdagen

så fyldt med fornyet energi har jeg fået en del fra hånden i ugens løb. Dejligt!
Invitationerne til Nannas konfirmation er lavet og sendt afsted, maden og køkkenhjælpen er bestilt. Så næste opgave er at få filtet kjolen :)


Da vores sølvbryllup ligger først i august, hvor folk stadig har ferie, har vi tænkt at de invitationer også hellere måtte afsted i god tid. Så de er også lavet og bliver sendt afsted i weekenden. Og bandet til feste er endelig også på plads. Dér var vi ellers kommet på en opgave! Det gik pludselig op for os at vi var for sent ude....både pga ferien, men det er også åbenbart in igen at blive gift i august, så alle bands var allerede optaget inden jul!!!
Heldigvis har vi fundet et godt et, men vi skulle finde det helt i Århus! Det gør heller ikke noget. Ordentlig god musik til festen er vigtig for os, så det betaler vi gerne for.

Nu er det fredag igen og jeg drager afsted på tur igen. Denne weekend skal jeg på medlemsweekend med filteforeningen Grima. Det bliver en SUPER weekend...det plejer det :)
2½ dag med nogle fantastiske skønne piger. Det bliver filtet, snakket og hygget til den helt store guldmedalje lige afbrudt af generalforsamlingen et par timer lørdag eftermiddag...men der hygger vi nu også :) og så snakket og hygget igen om aftenen, mens vi får drukket en masse rødvin og sjov kaffe til langt ud på natten ;-)


Der plejer altid at være et tema/oplæg vi filter efter. 
Vi har før lavet eventyr-fortæller kufferter til H.C.Andersen Børnehospital, som psykologer og pædagoger bruger i deres arbejde derude. 








 
...nu har de ønsket sig et eventyr-fortæller tæppe. Så det er det vi skal igang med på denne medlemsweekend.
Jeg skal nok lægge nogle billeder ind på mandag, så i kan se det.


Nu vil jeg gå ind og pakke færdig. 
Kan i ha' en dejlig weekend allesammen.

1 kommentar:

  1. Kære Lene! Jeg vil også ud i vinden og ha' ny energi! :-) Hmm endnu mere ville elske at filte, snakke og grine EN HEL WEEKEND! Hvor lyder det skønt! Håber I har hygget jer og fået noget fra hånden - jeg glæder mig i hvert fald til at se resultatet! :-) K.h. Sasia

    SvarSlet