mandag den 4. april 2011

ENDELIG....

Så fik jeg lavet min pc.....det har også taget sin tid synes jeg. Når man ikke har den så opdager man virkelig hvor meget man er afhængig af den i sin kontakt med omverdenen.
Men nu er jeg her endelig...og sikke da meget jeg skal ha' læst. Der er sket meget mens jeg har været væk :)

Jeg selv har hovedsaglig fået tiden til at gå med at filte bl.a. ting til de markeder og udstillinger jeg skal være med på i år.
Men vigtigste projekt er Nannas konfirmations kjole. Den er lige knap færdig og hun skal konfirmeres 1. maj.
Hun har hele tiden ønsket sig, at jeg skulle filte hendes kjole, så selvfølgelig gør jeg det :)  Hun har selv været med til at designe den og den bliver råhvid og sart lyslilla.

Så må i selv tænke jer til resten.....der kommer først billeder efter 1. maj :-))


Som nævnt i mit forrige indslag har jeg været på Håndarbejdsmessen i Middelfart. En super hyggelig og travl weekend, hvor jeg fik snakket med en masse glade kreative mennesker.
Som nævnt skulle jeg hjælpe Irene fra Uldgården, men jeg fik da også tid til at kigge på Grimas store flotte udstilling. 
Her følger et par billeder fra udstillingen...:-)
et stk af udstillingen set lidt fra afstand

hatte...den ene skønnere end den anden

dukker, dyr, monstre alt sammen nålefiltet
Kun et lille udsnit af de mange skønne filtede ting der var udstillet.



dåbskjole, studenterkjole, brudekjole mm.

et fantastisk landskab med prinsesse og enhjørning. 
Alt sammen filtet!!
Teaterdukker  











Der var også et hjørne med arbejdende værksted, både med vådfiltning og nålefiltning.
Og der blev der blandt andet arbejdet med vores H.C. Andersen ventyr tæppe.
Eventyr tæppet til H.C. Andersen Børnehospital på OUH

Tæppet er langt fra færdig. Jeg ved der blev arbejdet på det på Håndarbejdsmessen i Roskilde her i den forløbne weekend og at der vil blive arbejdet løbende på det i løbet af sommeren. Det forventes færdigt til august. Jeg skal nok holde jer orienteret :-))

Ingen kommentarer:

Send en kommentar